Kontakt

Mine helte

Foredrag med Jørgen Leth tirsdag d. 23. april kl. 19-21. Dørene åbner kl. 18.30.

OBS! Foregår i Kignæshallen, Smedeengen 4, 3630 Jægerspris.

Billetter koster 150 kroner. Køb billet.

”Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde”, fortæller Jørgen Leth.

Jørgen Leth har altid haft et bredt felt af helte. Den første var hans far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Også en ældre mand som Ove Brusendorff og en ældre kvinde som Katherine Dunham. Og mange flere.

Mad ifm. arrangementet:

Caféen i Kignæshallen tilbyder en lille menu til arrangementet, som kan købes fra kl. 17. Book et bord med udsigt til Roskilde Fjord via: 28 73 66 47 /kignaescafe@gmail.com

Hovedret: Coq au vin, Dessert: Ostetallerken, Pris 125 kr.

 

Foto: Søren Solberg Starbird

Jørgen Leth (f. 1937) er digter, forfatter, filmmand og ikke mindst cykelsportsfanatiker, landskendt for sit sprogblomstrende kommentatorparløb med Jørn Mader under de årlige transmissioner fra Tour de France.

Som filminstruktør er han internationalt anerkendt blandt andet for sine to klassikere om samme emne, Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i Helvede (76), og desuden er han kendt for sine meget personlige og poetiske dokumentarfilm, blandt andet Det legende menneske (86) og Notater om kærlighed (89), samt for en række portrætfilm om kolleger og ikoner, Klaus Rifbjerg (74), Michael Laudrup (93) og Søren Ulrik Thomsen (99).

Digteren Jørgen Leth er en af den sene modernismes mest markante stemmer herhjemme, senest fornemt dokumenteret i hans Samlede digte (2002).

Jørgen Leth og Morten Sabroe har skrevet bogen Det er derfor de knepper så meget i dette land.

Arr.: Kulturhuset Rejsestalden

Nyheder

10. december 2018
Vi ses i 2019!

Kalender

14. november - 21. december 2018
Dynamisk motivverden indtager Rejsestalden
13. december 2018 17:30 - 19:30
Åben Stald - december
18. december 2018 17:00 - 18:00
Valg til Rejsestaldens bestyrelse

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2019/Mine-helte