Kontakt

Kunstudstilling 2-2018  // Laurentius van Dam

Lokal billedkunstner udstiller portrætter og abstrakte malerier i Rejsestalden 21. februar – 27. marts. Der er fernisering for alle søndag d. 25. februar kl. 12-15.

Laurentius van Dam er uddannet fra kunstakademiet i Haag og Amsterdam. Han har haft gallerier i Holland og Tyskland og har udstillet både i Danmark og i udlandet. De seneste 25 år har han boet i Danmark. Senest i Frederikssund, hvor han har eget levende atelier med plads til både egen kunstudfoldelse og undervisning.

I sin abstrakte kunst udfordrer Laurentius hele tiden lærredet. Han er optaget af farver og komposition. Hvordan kan det 2-dimentionelle lærred skabe en 3-dimentionel oplevelse? Laurentius arbejder intuitivt og udvikler sit maleri i en ”samtale” mellem lærredet og ham selv. Laurentius har ikke på forhånd en idé, når han begynder. Den udfoldes og udvikles undervejs i et samspil mellem former, farver og komposition. De abstrakte maleriers dybde og intensitet understreges af malemåden og forskellige værktøjer, Laurentius finder interessante til at skabe øget dynamik: - Jeg kan f.eks. bruge børster eller sjove ”værktøjer,” der ligger på stranden; det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Laurentius’ portrætter er på samme tid abstrakte og naturalistiske. Den afbildede person er genkendelig, men komposition, penselstrøg og farvesammensætning fra de abstrakte malerier genfindes i portrætterne. De bliver på den måde levende, udfordrende og spændende at se på. De første udkast til portrætter males helst efter model. - Det gælder om at finde ind til personen bag portrættet, ellers bliver det let for stift og intetsigende, fortæller Laurentius.

Van Dam arbejder ikke kun med maleriet, men med mange forskellige materialetyper; f.eks. træ, ler og bronze. Han har udarbejdet en skulptur i træ og metal til Kulturby København og har udført flere arkitekturinspirerede ”lysestager” i stentøjsler. Sidstnævnte vil kunne ses på udstillingen sammen med et keramikportræt.

Udstillingen er spændende, eksperimenterende og udfordrende. Med Laurentius ord er den tydelig og klar.

Arr.: Kulturhuset Rejsestalden og Rejsestaldens kunstudvalg

Nyheder

27. august 2018
Hør nærmere om Vinge 6. september
21. august 2018
Se billederne

Kalender

8. august - 27. september 2018
Lokal keramiker udstiller
1. - 20. september 2018
Kom med til Skibby og Slangerup
4. september - 4. december 2018
Bibliotekaren læser højt for dig

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2018/Kunstudstilling-2-2018--Laurentius-van-Dam