Kontakt

Kunstudstilling 1-2016 // Nulle Øigaard

Kulturhuset Rejsestalden præsenterer Nulle Øigaards enestående og originale billedverden 5. januar – 24. februar 2016.

Nulle Øigaard skaber verdener af stof. Stoffet som stof ophæves og bliver til stoflighed af en anden karakter. De klippede eller revne stumper af gamle kjoler, silkerester, kostumer og gardiner bliver til Balis bjerge, eller en hyrde og hans dyr, eller den vilde klippekyst på Mallorca, eller de bliver til æteriske engle på flugt eller til de mest danske af alle danske landskaber. Selv luften bliver der gjort rede for. Luften har i Nulle Øigaards billeder sit eget stof, sit eget udtryk, sin egen klang. Billederne vælter frem som en nødvendig fortælling om den verden vi bebor og hvis egnede egne – hvad enten det er hér eller dér – Nulle Øigaard har så veludviklet en sans for at definere og beskrive med sine stoffer. Sådan beskriver Georg Metz Nulle Øigaards billeder i filmen om Nulle Øigaard.

  

Rejser har været en selvfølgelig betingelse for Nulle Øigaards kunst: ”Det er motiver fra Middelhavets kyster og landskaber, som hele mit liv har været min store inspirationskilde. Varmen, havet, mentaliteten og livsstilen. Det føles som at komme hjem. Ud af rejserne kommer billederne; arbejdet går i gang, uopsætteligt, på en stemning, et syn, et minde, en oplevelse eller noget jeg mærker som et metafysisk initiativ”. Kulturhuset Rejsestalden glæder sig til at fremvise Nulle Øigaards billedverden, hvis rigdom først rigtig går op for én, når man giver sig tid til at udforske motiverne.

  

Arr.: Kulturhuset Rejsestalden og Rejsestaldens Kunstudvalg

Nyheder

27. september 2016
- og får nyt liv på Slotsparkens Friskole
12. september 2016
Rejsestalden deler kondomer ud i uge 37 og 38

Kalender

6. september - 7. oktober 2016
Fremragende tysk kunstner kommer til Jægerspris
4. oktober 2016 19:30 - 21:30
Historisk Forening inviterer til foredrag
5. oktober 2016 19:00 - 21:30
Om Regressionsterapi

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2016/Kunstudstilling-1-2016Nulle-Oeigaard